- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
179

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179

ser vi bare det dybe, mugne hul, som det før
ragede op fra. Hvem havde røvet min eneste rigdom ?
Skulde det kanske brændes op, eller hvad vilde de
med det? Var ikke den uendelige skog stor nok
mer, siden de ogsaa maa lægge haand paa korset?
Eller skjærer nogen en frelser til det? Eller er det
en sys: eller døende, som har ladet det hente for at
be foran det? Saaledes spurgte og grublede
jeg hin dag. Og om kvælden gik jeg ud af dalen,
indover skogen og ledte; jeg syntes, mit kors maatte
ligge et sted. Jeg løb nedigjennem skogen, nedover
stien, da saa jeg to mænd, som bar korset afsted
paa sine skuldre.

Og da skjønte jeg med et sammenhængen.
Korset skal rejses i den nye kirke ved broen.
Skogfolket vil rejse det paa sit alter; de vil hædre det,
som jeg havde hædret det. De vil lære forsagelse
og opofrelse af det ligesom jeg. Jeg blev saa glad,
at det var, som om jeg ikke kunde rumme glæden.
Jeg skulde gjerne faldt Jer og hele menigheden om
halsen. Jeg hører jo ogsaa til eder — I er jo
sognebarn her, jeg ogsaa.

Ja, nu var der ingen tid til unyttige tanker,
vedblev Enslingen. Kort tid efter førte jeg
Lazarus ud af fjelddalen og ned til den nye kirke, for
at han skulde be foran vort kors. Jeg velsignede
ham af hele mit hjærte, for jeg vidste vel, at han
ikke kom tilbage til min fjeidhule mer.

Siden har jeg levet alene igjen, vel mere
forladt end nogensinde, men ligevel mere beroliget, og
mit hjærte udvidede sig, som om den gamle tyngsel,
der havde hvilet over mig, vilde svinde. Tiere og
tiere har jeg været nede i den nye kirke, hvor mit
kors staar. Og folk undgaar mig ikke længer nu;
de vil endog betale mig, for at jeg skal be for deres

10*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free