- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
208

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

"bli ikke ude i mørke skogen længer. Kom hjem,
barnet mit!"

Hvorledes kan den syges svage stemme naa
barnet, som kjæmper derude i snestormen?

Jo mørkere og mere stormfuld natten blev, jo
større blev Bertold s angst for barnet, og jo mindre
tænkte han paa at gaa efter dyrene. Hun er en
svagelig, liden jente paa tolv aar; hun er jo godt
kjendt i skogen, kjender baade stier og stup, men
sneen dækker stien, og mørket dækker afgrunden.

Endelig gik Bertold ud i skogen for at lede
efter hende. I timevis kjæmpede han sig frem i
sneen og raabte og skreg ud i stormen. Vinden
blæste øjnene og munden fulde af sne. Og han
maatte anvende al sin kraft for at naa hjem igjen
til hytten.

Og der gik to hele dage. Sneen faldt og faldt.
Bertolds hytte var næsten sneet ned. De søgte at
trøste sig med, at Lili var biet hos folkene/ som
hun skulde hente melken hos. Tredje dagen efter,
da Bertold, efter at ha stampet i sneen i timevis,
kom did, døde ogsaa det haab.

Lili havde været der for tre dage siden og
havde itide tat vejen hjemover med melkespandet sit.

..Saa ligger min Skoglilje begravet under sneen",
sa Bertold. Og han gik rundt til vedhuggerne og
bad dem hjælpe sig med at lede efter det døde
barnet sit. De sa siden, at de havde aldrig hørt
Bertold be slig. , ,9ni*n.n?4 ..

Samme dags kvæld fandt de Skoglilje..

Langt afsides i en skogkløft, mellem unge
furuers og siljugrenes tætte fletværk, hvor
sneflok-kerne ikke var istand til at trænge igjennem, men
hvorover snemasserne hobede sig op, saa grenene
knagede under vægten, inde i denne tykning,
siddende paa de tørre, nedfaldne barnaale, midt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free