Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Og saaledes blev midt i den lange vinternat
julefesten fejret i Winkelbro. Blødt dirrer og
vugger strengenes toner udover kirken; de synger
vuggevisen for det nyfødte Jesusbarn, de synger
freden ind i menneskenes hjærter. Og de klirrer
og vækker det sovende barn, før den falske herodes
kommer, og de nynner en vandrevise paa flugten til
Ægypten.
Jeg spiller til messen; jeg spiller sange, som
jeg havde hørt mor synge og min plejefar, den
gamle paraplymager, og den unge jomfru i
friherrens hus . . .
Og tilslut vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg
barnagtige menneske havde spillet for menigheden denne
julenat.
Det ender nok med, at de holder mig for
ligesaa tullet som gamle Rime-Rüppel.
Efter midnatsgudstjenesten bad præsten alle de
fattige i menigheden, de gamle, de forladte, de
skrøbelige, at de skulde følge ham til præstegaarden.
Hejsan! der var endda lysere end i kirken!
Der var grodd op et træ midt i stuen, og paa alle
dets grene og kvister tindrer lueblomster. Alle de
gamle mandfolk og koner staar og stirrer paa træet
og smaaler og rister paa hodet. De har nu aldrig
i sine levedage set et træ, som der gror bare
lys paa.
Saa holder præsten en liden vakker tale. Den
fugl, som flyver over skogene hvert tusende aar,
den havde været her nu igjen, siger han. Og af
det saakorn, som den havde sluppet i jorden, var
dette træ med lueblomsterne spiret op. Det var
livets tredje træ. Det første var kunskabens træ i
paradiset; det andet var opofrelsens træ paa
Gol-gatha; og det tredje var menneskekærlighedens
træ, som atter gjorde os jordlivets Golgatha til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
