Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
„Kjære Andreas!
Jeg er gammel og syg og hjælpeløs. Du bor
langt inde mellem fjeldene; Gud alene ved
hvorhenne. Men i min sygdom tænker jeg paa saa
mangt. Jeg har gjort dig uret og ber dig om
forladelse. Disse pengene plager mig mest, det er din
faddergave; du vilde i sin tid sende dem op til
himmelen Tor din far. Jeg tog dem fra dig
dengang. Tag dem nu igjen, Andreas, og tilgi mig.
Jeg vil gjerne dø rolig. Gud velsigne dig, og saa
vil jeg sige dig én ting: hvis du er inde mellem
fjeldene, saa bli der. Her er alt tomhed. I de
gode dage var mine venner tro mod mig; nu lar de
mig dø i fattigdom.
Jeg kysser dig tusen gange, min kjære, eneste
slægtning. Hvis Gud tar mig op til sig i himmelen,
skal jeg hilse dine forældre fra dig.
Din til døden hengivne faster
Lise."
Kristi legemsfest 1831.
Nu har vi alt samlet penge til en bærehimmel
i tre aar. Men siden vi ikke har raad til at kjøbe
os en himmel for det første, faar vi lage os en selv;
og düt har vi gjort. Vi har laget en himmel af
grønne, friske birkegrene, for at vi til festen idag
kan bære de hellige sakramenter ud fra kirken ud
i det frie paa en værdig maade.
Det var en højtidelig valfart idag i solskinnet.
Folk sang lovsangen med klare stemmer, glade
over at vinteren endelig er forbi. I skogen hvilte
vi, og præsten uddelte velsignelsen mod alle de fire
himmelegne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
