Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
pludselig. Han vender sit blik mod tyrilyset og
hvisker: „Kommer du nu, saa sent paa natten,
vennen min? Marian, har du budskab til mig? —
budskab?"
Han rejser sig højere og højere op, han gjentar
bestandig det ord: „budskab". Endelig synker han
ned igjen og blunder.
En stund efter slaar han øjnene op og siger
med svag stemme: „Var jeg barnagtig, søster?
Jeg havde slig en underlig drøm. Blodet stiger
mig saa op i hodet. Men nu har jeg ikke langt
igjen, det brænder alt om hjæi’tet paa mig.
Vorherre være med jer allesammen. Pas paa barna
dine, Annamirl, saa de ikke gaar i skogen med
bøssen. — Eranz Æreskog har faat betaling for
kisten. — Og saa faar I vaske mig vel; jeg vil
ikke gaa ind i himmelen som den svarte
Sod-Bartelmei."
Da morgensolen faldt ind gjennem det lille
vindu, var Bartelmei død. De tog hans
helgedags-klær paa ham og la ham paa baaren. Hans søsters
børn stænkede skogens vand over ham.
Igaar begrov vi ham.
Fastelavn 1832.
Det gaar vildt til i Martin Grassteigers
værtshus nu. De drikker og svirer og skamslaar
hverandre.
I præstegaard en ligger der en gut, ’som de har
knust kjævebenet paa.
Idag er det fastesøndag. Sygen tænker de
ikke paa. De kommer sammen i værtshuset og
drikker brændevin. De er lystige og ler og ærter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
