Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
holdt de kommers med den gamle, og det havde
han ikke noget imod. Han var glad, der var
nogen,. som satte pris paa ham endnu.
Hver kvæld kom Rüppel til sætren, saa fik
han mad, og saa sov han oppe paa høloftet om
natten.
Saa er det tidlig en morgen, at gamlingen
sidder paa en dugvaad sten udenfor hytten. Han
spiller paa straaharpen og vender sine matte øine
op mod fjeldene, der gløder i morgensolen. Med ét
skralder et hvast skrig lige i øret paa ham. Han
farer op; der staar Jodelgutterne ved siden af ham
og ler. Den gamle ser godhjærtig paa dem og
smiler lidt, han og.
„Tærsker du idag?" spør Vejt og peger paa
harpens artige strenge.
„Og det saa tidlig paa dagen?" siger Klaus.
Den gamle vender sig: „I ved jo det om
morgenstunden?" Saa hvisker han fortrolig til
gutterne: „Den har guld i munden."
„Saa bider den vel tænderne istykker da?"
siger Klaus, og over dette indfald storler begge
gutterne.
„Der ser I jo guldet, deroppe!" Den gamle
pegte med sin skjælvende haand op mod de
glødende fjeldvægge.
„Ja, du Rüppel, det er sandt det", siger Vejt
alvorlig; „det er rigtig guld. Du skulde gaa op og
ta lidt af det."
Den gamle ser forbauset paa ham.
„Du kan gjerne faa en hel kurv med guld
der-oppe, — kanske endda mer", siger Klaus; „saa kan
du bygge dig et guldslot, og du kan kjøbe guldvin
og faa dig en guldharpe og en kone af guld."
„En guldharpe!" mumler Rüppel, og det lyser
op i hans øjne. Saa stryger han henover panden
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
