Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Vejt gaar hen til renden. Fjeldfolket vasker
gjerne sit ansigt og hænderne i det kolde
bække-vand om morgenen. Det skyller al søvnighed væk
og gjør sind og øje lyst — lyst som den unge dag.
Vejt grejer ivrig sit rodede haar med fingrene og
holder begge hænderne under den klare vandstraale.
Da ser han en blodrød traad komme rindende
nedover, og den glider og slynger og snor sig i hans
hule haand. Forskrækket tog gutten hænderne væk
og stirrede ned i renden. Og der kommer den ene
blodstrime rindende efter den anden, og Vejt stirrer
ned i trauget, hvor stfrimerne snor sig og glider
sammen, skilles og mødes.
Saa springer han op i ljøset: „Klaus, kom,
skal du se noget stygt i vandet."
Da Klaus kommer til, siger han sagte: „Det
er blod."
„Saa er der vel faldt en gemse udfor fossen",
mener Vejt.
„Men at ikke Rüppel er kommen!" siger Klaus.
Og lidt efter lægger han til: „Han kunde kanske
se, om det er gemseblod."
Vejt blev saa bleg som et lig. rKlaus", sa
han, .,1a os gaa op til stupet".
Saa gik de opover langs bækken.
Solskinnet glider længer og længer nedover de
stille fjeldvægge; højere og højere opover, hastigere
for hvert skridt, klatrer gutterne. De arbejder sig
frem gjennem trange, skyggefulde kløfter, som elven
har revet, naar den flommede vildt, eller som den
rolig har hulet ud i tidens løb. De siger ikke et
ord til hverandre, de bryder sig frem gjennem de
dugvaade bringebærbuske, de klatrer opover de stejle
fjeldknauser. De hører en brusen. De har snart
naat det sted, hvor bækken som et glidende
guld-baand styrter over den solbelyste væg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
