Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
„Der ligger to straa", siger Klaus med et.
Det var to sammenbundne straa. Og ved siden af
dem laa harpen. Rundt om paa buskene hang
flere sønderrevne og knækkede straa, og nede i
dybet — —
Nede i dybet laa den gamle mand.
Hans hode var knust. I den venstre haand
holder han en bundt med lyngblomster, over den
højre risler vandet.
Slig fandt de ham. Hvem kan sige, hvordan
det var gaat til? Kanske den gamle har famlet
efter solguldet deroppe for at faa sig en nv, gylden
harpe. Og saa er den brøstfældige gamling styrtet
udfor væggen ned i dybet. Og i faldet har han
villet holde sig i hrngen, hvis gren med de røde
klokker er biet i hans haand. — Og det var
skog-sangerens ende.
Igaar la vi ham i jorden. Der var mange folk
tilstede. Og fuglene i holtets kroner sang sin lvse
vuggevise for den gamle sanger.
Saa fattig som denne mand var ingen i
Win-kelskogene; saa rig har heller ingen været.
Folkesangens store hellige, altomfattende og ufattelige
aand fandt sin legemliggjørelse i denne sælsomme
mand.
^ Paa vor præsts grav staar der et kors af en
ældgammel gran. Paa vor sangers gravhaug planter
jeg et ungt, levende træ.
Juli 1832.
Nu er det en ren elendighed med
Jodelgut-terne. De vil ikke være paa sætren mer. De siger,
de hører banking og rumstering paa høloftet hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
