- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
254

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

hele natten og tænkte paa, hvorledes jeg skulde faa
dette stakkars, syge menneske frem til folk. Vi
var saa rent afsides; vilde vi til Winkelbro, maatte
vi over fjeldet.

Næste morgen, da jeg alt havde tændt op
ilden igjen, og solen lyste ind gjennem alle
sprækkerne, vaagnede friherren, saa sig først lidt om og
S8i Sclcl l „Godmorgen, Andreas!"

Saa rejste han sig straks og gjorde sig
rejsefærdig.

„Jeg vil op paa det høje fjeld, de kalder
Graa-tanden", sa han, „jeg vil se denne verden ovenfra
for en gangs skyld. Følg mig og skaf os to mænd
til med. De skal ikke være bekymret for min skyld.
Det var en slem dag igaar. Jeg følte mig fredløs
og hjemløs, som vi vandrede afsted igjennem
vildmarken. Jeg vilde gjerne rømme fra mig selv, som
jeg rømte fra dem i byen. Min hele elendigheds
jammer var kommen over mig. Men luften her
helbreder mig — aa, denne rene, hellige luft!"

Da vi kom ud af hytten, maatte vi lægge
haanden over øjnene. En mægtig glans slog imod
os. Furustammerne var røde som guld, og i
skyggen mellem lyngen skalv dugdraaberne. Fuglene
jublede oppe i grenene; Ekorn hoppede omkring og
ledte efter mad eller kamerater. En ung bøg
vuggede sine dugvaade blade i den milde morgenvind.

Da smilte Herman.

Vi gik afsted. Om en stund var det, som om
en lys taage blev synlig mellem grenene. Der
viftede en frisk, næsten kold vind. Da lysner det
pludselig i skogen; hvert træ i skogbrynet strækker
sine arme i lydløs ærefrygt udover et dejligt billede.

Der ligger et stille vand, vidt strækker det sig,
blaat, grønt, sort, — hvem nævner dets farver?
Mod øst over den graa bergvæg knejser den mørke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free