- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
255

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255

naaleskog, over den lægger solen sine gyldne
straa-lers slør. Lige imod stiger fjeldet op i stup paa
stup, skraaning paa skraaning, op til de højeste
tinder og takker og toppe, op mod den blaa
himmelrand. Mangfoldigt og herligt over al beskrivelse
strækker højijeldet sig her ud i en vid runding.
Længst nede lyse bakker og lier med enerbuskenes
fløjlsgrønne tuer. Længer oppe uren, der hver
sten ligger klart tegnet i den rene luft; derefter skar
med dybe skygger, med bratte stup, med sne, med
de styrtende fossers hvide baand; saa igjen vilde,
forrevne fjeldrygge, høje, mægtige, næsten forfærdelige
i sin uhyre vælde og evige ro. Og længst inde
paa fjerne højder mildt skraanende, lyse bræer og
fjeldvæggenes rødlig lysende tavler, hvori tidens
griffel stadig skriver naturens historie og evige,
ubøjelige love ....

Jeg ser det endnu for mig, det hele billede —
det er tjernet her i sænkningen med Graatandens
vældige følge af fjelde.

Jeg havde alt set lignende billeder før, og
ligevel stod jeg henreven af dettes herlighed. Men
friherren stod som en sten. Hans blik tabte sig i
det uendelige syn, hans læber indaandede bævende
ijeldets rene luft.

Saa gik vi nedover mod vandets skyggefulde
bredder, der smaabølgerne plaskede mod de runde stene.

„Her kan nok gaa store bølger her ’, sa
friherren; „se, hvor højt oppe i stranden stenene er
slebne runde."

Af disse ord skjønte jeg, at Herman har sans
for naturens arbejde. — Javist kan her gaa svære
bølger, hvor mildt og roligt vandet end ligger idag.
–-Men se, da hændte noget vidunderligt.
Dernede, hvor olderen dypper sine grene i vandet, der
dukker et menneskehode op af søen. Det hæver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free