Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Alt blir velstelt og pent, men ingen tænker
paa, at stenene maa skaffes bort af vejen. Damer
bar finere fødder end vi her i fjeldene.
Nu har jeg alt slæbt en dag og to nætter paa
stenene i vejen. Jeg lar folk le og er bare glad,
fordi det er maanelyst.
Nogle dage efter.
Nu er hun kommen. Hun og begge børnene og
tjenerskabet. Men stenene havde jeg rigtignok ikke
behøvet rydde af vejen. Hun kom med hest og vogn.
Da hun kom, var næsten alle folk her forsamlede
udenfor Winkelhuset, og præsten holdt en
velkomsttale til hende; men jeg gjemte mig i skolehuset.
De stanste lige udenfor mine vinduer, saa jeg blev
rent forskrækket og trodde, de vilde herind.
Jeg saa hende godt; hun var biet yngre.
Neppe var hun kommen ned af vognen, saa satte
hun afsted efter en sommerfugl. — Men saa var
det hendes yngste datter. Hun selv . . .
Ved Gud, jeg kjendte hende neppe igjen.–
Hun har fine spejle med gyldne rammer, men
saa tro er intet af dem, at det som mit hjerte har
bevaret hendes dejlige billede indtil denne dag.
Nu er billedet udslettet, og min ungdom
svunden hen som taage.
Sommeren 1848.
Igaar var jeg hele dagen oppe i fjeldet; jeg
var endog paa Graatanden. Undervejs spurgte jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
