- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
265

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

265

vist ti gange mig selv: Hvorfor klavrer du op her,
du gamle barn? — Deroppe vilde jeg finde svaret,
tænkte jeg. Jeg saa udover alpernes tindekrone,
jeg saa nedover mod sænkningens blaanende dybr
hvor herregaarden nu ligger ved tjernets sorte flade,
og jeg stirrede mod syd med mine svage øjne, mine
dj’gtig svage øjne, men det er altid forgjæves.
Hvor tidt jeg arbejder mig derop, havet har jeg
endnu ikke set.

En skal kunne se det, siger de, men helst en
klar vinterdag. — Nu har jeg ikke flere ønsker, nu
ønsker jeg bare dette ene.

Da jeg gik nedover, plukkede jeg en buket af
lyng, edelweis, alperoser, arnika og andre blomster
og planter og satte den kjækt i mit hattebaand som
en forelsket unggut. Hvem er det, du bærer
blomster hjem til? — Jeg? Til kone og barn. — Aa,
din halvgale gamling!

Men naar jeg er borte fra hende som deroppe
paa fjeldet, saa ser jeg igjen, hvor yndig hun er.
Hun vil nok ta imod disse fjeldblomsterne, naar jeg
er ganske høflig og ikke paatrængende. — Havde
jeg bare lidt af gamle Rüppels aare, saa vilde jeg
sige frem et digt, som kunde passe til buketten. —
Dette var min tanker; det er skrækkeligt, hvor
kaad jeg endnu kan være.

Da jeg kom ned til Lauteraasen, hvor
Schirm-tannerbonden har rejst et kors, og hvor
tømmer-huggerformandens kjør idag gik paa bejte og ringlede
med bjælderne, satte jeg mig ned under et træ for
at hvile. Jeg sad og saa paa en ødelagt myretue.
Der var bare nogle faa myrer tilbage, og de
kravlede raadvilde omkring paa de ødelagte rester af
sin bolig.

Jeg skjønte, at der havde været en myregraver,
som havde forstyrret og røvet den lille, prægtige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free