- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
274

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

virksomhed; da trækker den gamle sig bedrøvet
tilbage i sig selv, til sin forladthed og ensomhed,
sine tvil, sine grublerier og drømme i stille taal og
hensygnen. I enfold og ubehjælpsomhed er han
som et barn. Men ynglingens længsler og anelser
har han beholdt. Og han har faat en stor løn, en
gjengjældelse, der forsoner os med hans skjæbne,
en gjengjældelse, som verden aldrig gir og aldrig
kan gi, men som blot fremgaar af troskab mod sig
selv og mod livet: Sjælens fred.

Åkerriksen i uret slog otte. Jeg laaste bladene
omhyggeligt ned i skuffen og gik nedover mod
værtshuset. Det begyndte alt at skumre; en kjølig,
trist tone laa over landskabet, og der strøg en skarp
vind gjennem den fine, tætrislende regn.

Lazarus stod udenfor døren og saa op mod alle
kanter af himmelbrynet. „Vejret slaar om", sa han
til sig selv. Han havde vist ingen anelse om, at
det unge, fremmede menneske, som nu nærmede sig
ham, kjendte hele hans historie.

Værten var noksaa snaksom denne samme aften,
men jeg var taus og begav mig snart tilbage til mit
skolehus igjen.

Hvor ganske anderledes jeg nu saa paa alle
ting end for to dage siden. Jeg følte mig næsten
hjemme i denne lille fjeldbygd, hvori jeg ligesom
var biet ung og gammel med skolemesteren.

Og den mand, som havde grundet menigheden
og alet den op med marven af sit liv, han skulde
være fremmed og glemt?

Nej, hans spor mærkes overalt. Usynlig
vandrer han om i Winkelbro baade dag og nat og hver
time paa døgnet! — havde kulbrænderen sagt.

Næste morgen var det saa lyst, at skjæret
trængte ind gjennem mine lukkede øjenlaag. Da
jeg aabnede dem, saa jeg en klar, lys vinterdag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free