Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Jeg spurgte efter præsten Pauls og
Rime-Rüp-pels grave. Peter saa spørgende paa mig; han
kjendte ikke til dem.
Om en stund, var vi paa en aasryg.
„Er dette Lauteraasen?" spurgte jeg min stille
kamerat. Han nikkede. Jeg tænkte paa den
ødelagte myretue og paa koen, som havde spist
fjeldblomsterne, og paa Schirmtannerbonden, og pludselig
spurgte jeg Peter: „Anna Schirmtanner, kjender
du ikke hende?’
Han blev saa rød som en rose.
Fra denne aasryg af strakte der sig en ganske
ny egn mod nord. Dale og aaser bredte sig ud i
dyb klarhed; tilvenstre steg en fjeldvæg op, som
længer oppe, højt over skogen, dannede en kløftet,
forreven mur. Henover paa de kanter tænkte jeg
mig Lautergraben, Karskaret, Ulvegraven og
Fjelddalen.
Vejen gik her nedover mod dalen. Men vi tog
af til venstre og steg opover gjennem naaleskog og
enerbuske, stadig højere op, til vi naaede fjeldvidderne,
der trækker sig opover mod de knejsende tinder.
Her var snelaget noget dybere og haardere,
men det hindrede ikke gangen synderlig. Vi kom til
et par sætre, fra hvis tag røgen steg op, og fra hvis
fjøs vi hørte bjældeklang. Kjørene stod inde idag
for sneen, men naar den var tinet bort, vil de faa
gode bejter. Mon hvilken af disse hytter det var,
Paul fra Lautergraben havde været indestængt i?
Vi gik videre. Jeg mærkede snart, at min
fører ikke vidste vejen selv. Vi gik opover mod
fjeldtoppene, klavrede opigjennem skar, slig som jeg
huskede, skolemesteren havde gaat, og endelig kom
vi paa eggen.
Udsigten herfra var herlig. Skolemesteren har
skildret den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
