- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
277

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

277

Vi gik henover .eggen; saa hvilte vi en liden
stund, styrkede os med lidt mad og spændte
brodderne paa. Og saa gik vi langsomt opover bræerne,
op mod nuten.

Luften var overordentlig ren og rolig, næsten
kold. Jeg følte en friskhed og et velbehag, saa
jeg gjerne skulde jublet højt. Jo nærmere vi kom
toppen, des raskere gik vi paa. Peter var ogsaa
biet munter og livlig.

Nu var vi oppe, vi stod paa Oraatandens top.
Jeg var tilmode, som om jeg havde været her
mange gange før. Foran os laa i den uendelige
rundkreds — som skolemesteren sa —: Alpernes
tindekrone.

Selv helt ude, langt borte over fjeldryggene,
ude i den soltindrende luft mod syd dukkede kanter
og tinder af en ny fjeldrække tydelig frem, og
udenfor dem, snorret udstrakt laa et glitrende baand
— havet!’

Jeg var tilmode, som om jeg maatte storme
afsted fra fjeld til fjeld, over aaser og dale, for at
finde skolemesteren og raabe til ham: „Kom og se
havet!"

Jeg stirrede længe, længe udover i begejstring
og stille betagethed. Saa gik vi to. tre skridt
nedover til den fjeldknaus, hvor skolemesteren for femti
aar siden havde siddet og drømt.

Her skinnede solen varmt, og sneen var alt
smeltet bort fra nogle store stene. Paa dem satte
vi os og holdt maaltid. Peter stregede med sin
stav i sneen; han tegnede bogstaver; jeg trodde,
han vilde meddele mig sine tanker og følelser. Men
han strøg tegnene ud igjen; det var bare et
tankeløst tidsfordriv.

Mit blik gled udover igjen, fløj fra fjeld til
fjeld, helt ud til de fjerneste tinder. Det gled hen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free