Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
at indtage paa den Plade, som med Troskab skulde
gjengive hvert af hendes Trek, fplte Jean sig tilmode,
som om alt dette var et Billede paa den Dag, da En
hver af os stal faa sit sande Stempel paatrykt af Evig
hedens Sollys. Jean havde lenge beredt sig til at
mpde denne Ildprvve, og derfor sidder hun paa Da
guerrotypi-Billedet med sit brede, aabne Ansigt ganske
roligt og tillidsfuldt og hun holder sin Yndlings
bog i Haanden med Tommelfingeren fast presset mellem
de Blade, hvis dyrebare Morjettelser have forsikret
hende om, at Intet stal skille hende fra Kristi Kjer
lighed.
„Jean, Jean, hvad er det?" spurgte min Moder
vmt, idet den gamle Kones Ansigtstrak krampagtigt
fortrak sig nnder Anstrengelsen for at blive Herre over
sin stcerke Sindsbevcegelse. Et Par Minutter forspgte
hun at staa mod, men saa svigtede Evnen hende.
„Det er, det er mit eget stakkels Lam
det er, at hun er borte borte for bestandig. Jeg
ved ikke hvor ude i Natten og Sneen". Og den
gamle Kone pegede paa det hvide Dekke, som hurtigt
lagde sig over Marken udenfor. „Hvem er det, som
er borte?", spurgte Fader og Moder, nesten paa
samme Tid.
„leanie er gaaet sin Vei", vedblev Jean, neppe
leggende Merke til Afbrydelsen, „og i Vanere".
Det var, som om den gamle Kone, idet hun ud
talte disse Ord, for fprste Gang forstod deres Betyd
ning, thi hnn brpd ud i en vild, lav Jamren, som hun
syntes ude af Stand til at undertrykke. Børnene bleve
sendte ud af Verelset; jeg alene, som den LEldste og
leanies Yndling, fik Lov til at blive, sijMt jeg prv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
