Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
trykket dybt ned i Panden. Under et Par buskede Vienbryn
kigede skarpe, graa Oine frem. Ansigtet vilde ikke have
vceret ilde, hvis det ikke havde vist faa mange Spor
af Udsvcevelser. Han kom ganske toet hen til leanie,
betragtede hende opmærksomt, tog Piben ud af Mun
den, betragtede hende igjen, lvftede sin Hue, og tprrede
sin Pande og forlod hende pludseligt med kun disse
Ord, udtalte hurtigt men ikke uvenligt : „Voer ikke bange,
min Tj?s det vil ikke blive saa rent stemt". Or
dene gjenlod i leanies Aren hele Dagen og mange
Dage bagefter, uagtet Manden, endog ved Maaltiderne,
ikke tog den mindste Notits af hende; alligevel havde
hun en Fplelse af, at han hele Tiden iagttog hende
npie. Det var maaste saa; i ethvert Tilfcelde var dette
det eneste Glimt af Trpst, hun kunde sinde baade i
Himmelen og paa Jorden. Thi under al den Ugude
lighed, Banden og Svcergen og Klammeri, som omgav
hende, hvorledes kunde hun vel hcrve sit Hjerte til Hjem
met heroventil eller ftge Guds hellige Fred? Alt dette
tilhørte Fortiden hendes landlige Hjem, hendes
Bedstemoder, hendes Broder, den gamle Kirke, alt det,
hun havde ladet bag sig i det Fjerne, og som for be
standig var taget fra hende. Den eneste Bevæggrund,
som havde drevet hende fremad, var Vnstet om at komme
langt bort fra det Sted, hvor hin vancerende Beskyld
ning var bleven rettet mod hende og hindre Politiets
Mellemkomst, hvormed hun var bleven truet. Udmat
tet og trott vilde hun maaste voere omkommet paa Veien,
om ikke Bissekræmmerens Karavane havde passeret forbi.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
