Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
sit Hoved mod Moderen. „Tcenker du at gaa ud„
leanie?"
„Javist," svarede den Anden med et troet Udtryk
i samme Tone.
„Vil du tage mig med dig?" bad Barnet, idet
hun saa op med et bønfaldende Blik.
„Nei, nei, jeg kan ikke, Ellen." Men da hun saa
den dybe Skuffelse, som udtrykte sig i Barnets Ansigt,
tilfoiede hun trøstende: „Det er saa sent og koldt.
Og, ser du, hvis huu vaagner" og leanie nikkede
med .hovedet benimod den sovende Kvinde. Dette maa
have overbevist Barnet, thi hun satte sig ned vaa Gul
vet, idet hun trak et tungt Suk. „Men jeg vil laane
dig dette, medens jeg er borte." Og leanie boiede
sig ned for at rackke Barnet et lidet og dygtig slidt
Exemplar af det nye Testamente, som hun hentede frem
fra et hemmeligt Gjemmested. „Der, Ellen du kan
losse i det, naar jeg er gaaet og maafle, maaste"
Scrtningsn blev ikke fuldfort, og leanie bandt vaa
sig sin grove Straahat, kastede et lidet Torklcede om
Skuldrene og forlod lydlost Karavanen. I en liden
Afstand fsran hende kastede Maanelyset Skyggen af
den Maud, fom altid forte Hesten, og fom hun disse
mange Aar kun havde kjendt under Navnet „Andrew."
Han var vaa Veien for at fvge Forglemmelfe af sine
Sorger i Vertshufet; men hvor skulde hun hen?
Tvertover Veien glimtede Lysene i den eneste Hus
roekke, som strakte sig fra det gamle Skolehus op til
den travle By tcet ved. Himlen var stjerneklar, og
kun en enkelt hvid Sky gled hurtigt hen over den. De
overordentlig stjonne Stenprydelfer vaa Universitets
bygningen aftegnede sig skarpt mod Himmelen i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
