Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
da hun faldt isovn, og siden lod det i hendes Drvmme :
„Giv os blot enonu en Mulighed til Frelse endnu
en Mulighed."
Sondag Aften i Karavanen.
Tidlig SjMdag Morgen vaagnede leanie af sin
tunge Spvn ved Vognens rystende Bevcegelse henad
den uscevne Vei. Hun vidste, at hverken Konen eller
Barnet vilde rore paa sig paa lcenge endnu. Hidtil
havde hun selv vceret altfor villig til saaledes at lukke
Lyden af Kirkeklokkerne ude og glemme, at det var en
hellig Dag. Men saaledes kunde det ikke lcenger blive
ved. Hun klcedte sig hurtigt paa og hentede det lille
Testamente, hun havde laant Barnet den foregaaende
Aften, frem fra dets sædvanlige Gjemmefted. Konen
kunde ikke have opdaget sin Datters Lcesning. Thi
leanie folte, at hvis dette nogensinde blev Trlfceldet,
vilde Bogen sikkerligen blive revet itn i hendes übe
tvingelige Raseri. Hun maatte ikke engang vide, at
Barnet havde lcert at lcrje. Alt, som smagte af Re
ligion, drev hende til formeligt Vanvid. Striden maatte
alligevel engang udkjcempes, sagde leanie til sig selv,
det gjorde lidet naar ligegyldigt ogsaa, hvad det
endelige Udfald vilde blive. Visselig er det saa, at
Guds Ord aldrig er saa dyrebart, som naar vi fvler
os, saa at sige, indelukkende med det, ganske alene med
Bibelen, baade hvad den ncervcerende og hvad den til
MzMe MMel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
