- Project Runeberg -  Billeder fra livet i en skotsk Præstegaard /
96

(1878) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96
et Udtryk af Seier i hans Ansigt. Jeg sagde heller
Intet, om hvad der var forefaldt, til vor Nellie, thi
havde jeg ikke Tid nok, endog fvr jeg bestemte mig
til hint indledende Skridt og vilde ikte James komme
inden jeg behøvede at fatte nogen afgørende Beslutning?
Tet var, fom naar Nat og Morgen modes og
skilles, da den sidste Strid noermede sig. Ide to fo
regaaende Dage havde vor kjcere Moder gjenvundet
Brugen af fine Acmdsevner og med dem sin sædvan
lige Elskelighed. Tet var, fom om Gud vilde, at vi
skulde mindes hende saaledes. Jeg er vis paa, vi
ofte indbilder os, at vore Syge ere bevidftlgse, medens
de kun mangler Styrke til at give sin Bevidsthed til
kjende. Moder havde hvrt alt, hvad Nellie havde sagt
til bende, og det havde scenket sig dybt i, hendes Hjerte.
Hendes Omhed kjendte nu ingen Grcendser. Hun vidste,
at hun gik til Jesus, og vilde have os Alle omkring
sig, ikke for at tage Affked med os, men for at vi
skulde osere sammen, saalomge det var muligt. Hendes
kjcerlige Oine vandrede fra den Ene tll den Anden,
ikke i Vemod engang, men i Kjcerlighedens stille Gloede.
Om Eftermiddagen blev hendes Aandedroet mere besvær
ligt. Forend det kom langsommere og tungere, havde
hun noget at sige til Enhver iscer. Min Faders blege
Ansigt og opsvulmede Mne viste, at hun allerede havde
sagt ham meget, som hun saa i Evighedens klarere
Lys. Med nogen Vanskelighed tog hun nu sin
Vielsesring af sin tynde gjennemsigtige Finger og gav
ham tilbage dette Pant paa sin Tro, „Kun for en
liden Stund, John, min Elskede," fagde hun. „Tak
for al din trofaste Kjcerlighed. Og, John, frygt ikke!
Du er en Herrens Tjener." Til mig, fom tnoelte ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skprasteg/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free