Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Me er sandt, men det er sandt. James tror det er
sandt, Mr. Meikleham tror det er sandt, hele Bygden
tror det er sandt. Fader har ikle gjort nogen Hemme
lighed af det, og Dr. Miller ncegter det sikkerlig ikke."
Jeg lyttede neppe til hendes Ord, stjont ethvert
af dem faldt paa mig med knusende Vcegt.
„Hvor er James?" spurgte jeg med hces Stemme.
„Reist for en halv Time siden."
„Reist hvorhen?"
„Det ved jeg ikke han ved det neppe selv. Han
har erholdt et nyt Stipendium og er nu paa Veien til
London, for derfra at reise til et Universitet i Tysklaud,"
„Og derncest?"
„Vel derncest" Nellie blev oiensynlig utaalmo
dig over ,niue mauge rolige Sporgsmaal „derucest
ved han ikke selv, hvor han vil hen. Han taler om
Kolonierne som en passende Arbeidsmark. I ethvert
Tilfcelde kommer han ikke tilbage til Skotland paa laug,
lang Tid, ru nogensinde. Han siger, han har ingen
Vaand, som knytter ham til dette Land, men mange
smertelige Minder, som han helst vilde glemme."
„Og Mr. Meikleham?" spurgte jeg jeg vidste
neppe hvorfor.
„Og Mr. Meikleham," svarede hun tirrende, siger,
at han har vidst det i lang Tid."
Men min Bedrovelse aflostes nu af en oieblikkelig
Fortvivlelsens Styrke. „Hans Adresse, Nellie, lames’s
Adresfe!" skreg jeg ncesten.
„Den kjender jeg ikke, og" her taug hun, lcenge
for hun fuldendte Sanningen „for at sige dig Sand
heden, tror jeg ikke, han vil skrive igjen paa lang, paa
meget lang Tid."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
