Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Jeg faa paa hende. Jeg saa, at hun talte Sand
hed, og jeg saa ogsaa, at bun havde ondt af mig.
„Stakkels Maggie!" hviskede hun, „og dog maa jeg
ogsaa synes Synd i mig selv," Da faldt det mig for
wrste Gang under vor Samtale ind, at det var ben
des James, ikke min, som jeg bavde jaget bort. Alt
syntes at gaa rundt for mig.
„Dersom du elsker mig, Nellie, saa lad mig faa
vcrre alene en liden Stund lad mig vare alene!
Lad mig faa tcenke, eller mit Hjerte vil briste."
Det var vist en halv Time, jeg stod stille,
rodfæstet til Stedet. Forst kom vilde Tanker lig Vind
stod, derpaa blev alt roligt i mit Indre. Det rar cn
unaturlig Stilhed, ncesten lig Graven. Jeg gik lige til
Fader og fandt ham wm sædvanligt i nt
relse. Mine 3ine var torre, mit Aandedrcet hurtigt
og min Stemme usikker, idet jeg kun iagde disse
til ham: „Fader, du kan sige vr. Miller, at ban kan
komme til Prcestegaarden paa den Maade, ban sniker,"
For han havde Tid til at svare, havde jeg
ladt Vcerelset og ilet ind i mit eget, hvor jeg laa’ede
Doren efter mig.
Trettens A^ncl,
Den unge Homand.
Medens den elendige Kvinde, som ncer var
leannies Morderske, laa bevidstlps i Karavanen, ikte
saa meget paa Grund af Bramdevinets bedrvende
Krait som iwlge en Sygdom, der langsomt men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
