- Project Runeberg -  Billeder fra livet i en skotsk Præstegaard /
139

(1878) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

139
sig med sine fortroligste Venner. Hvordan det nu end
var, saa syntes det langt vanskeligere at tage Afsked
med Haven end med selve Prcestegaarden! Vi vovede
vs ikke engang dernd, men vandrede uden Maal fra
Vcerelse til Vcerelse uden at scette os ned nogetsteds,
ligesom adlydende en uvilkaarlig Drift. Vi for sam
men, naar vi tilfældigvis opfangede et Glimt af os
selv i noget andet Speil end det, ved hvilket vi klcedte
os paa. Vi havde baaret dyb Ssrgedragt for vor
Moder. Men den faa ganske anderledes ud, medens
vi havde vor Fader, end da vi to stod allene i Verden
i hin kulsorte Klcedning. Det syntes, saa at sige, at
vcere en dobbelt Svrgedragt. Ja, vi var Forceldre
lpse, stjont jeg aldrig kan taale at hore det Ord, und
tagen naar det udtales af vor Herre selv i hans Ord,
ligesaalidt som jeg kunde taale Ordet „stakkels" i For
bindelse med vor dode Moder. Nei, ikke de salige
Dode ere at beklage, men snarere de, som anvende et
saadant Udtryk om dem.
Men gjennem alt dette gik en übestemt, uklar
Tanke: vi maatte forlade Prcestegaarden og det snart!
Allerede fplte vi os som Fremmede der og saa paa Alt,
som om det tilhprte nogen Anden og kun var der som
til et Slags Udstilling. Vi valgte fortrinsvis det
mindste og mest afsidesliggende Vcerelse i Prcestegaar
den til Dagligvcerelse. Det havde vceret vort Skole
vcrrelse, men det var lcenge siden, og det var ikke nød
vendigt at erindre det nu.
Thi Fortiden laa langt bag os. lohnnie havde
ikke engang vceret istand til at komme til Faders Be
gravelse. Da Nellie paa sin egen tydelige, ligefremme
Maade strev til ham, hvorledes det Alt var gaaet til.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skprasteg/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free