Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
paa bege sineHcender for tversover Bordet at iagttage
Virkningen af sine Ord.
„Vir. Meikleham," vedblev hun, medens jeg for
sagte at gjore mig fortrolig med denne nye Tanke, „er
fuldkommen at stole paa, heltigjennem hcederlig og me
get forstandig. Og jeg synes," vedblev hun, da jeg
fremdeles Intet fvarsde, „at det er bedre, du skriver
til ham end jeg."
Jo mere jeg tcenkte over Sagen, desto fornuftigere
syntes Nellies Forslag. Jeg undrede mig over, at jeg
ikke for havde tcenkt paa det. Nellie havde i den se
nere Tid vceret oftere hos Skolemesterens, endog til
bragt en Aftenstund der siden Faders Begravelse, kun
for at takke dem, sagde hun, for deres Deltagelse.
Han bragte mig nu min Skrivepult, og jeg skrev som
folger:
„Kjcere Mr. Meikleham! Det er neppe nodven
digt at sige Dem, hvormeget min Soster og jeg i
denne Tid foler os trcengende til en Ven ti! at bi
staa os med Raad og Hjcelp. Efter det Kjendstab, vi
har til Dem, tror baade Nellie og jeg, at vi tor bede
Dem komme til os. Jeg ved, det er en underlig An
modning og fremsat paa en underlig Maade, men jeg
er vis paa, De vil undskylde mig, og dersom De kan
opfylde vor Bon, haaber Nellie og jeg, at se Dem
saasnart Deres Tid tillader det. Deres forbundne
Maggie Wilfon."
Da Nellie og jeg havde loest igjennem denne Billet,
var vor forste Tilboielighed at briste i Latter. Vir
kelig var det en snurrig Maade at udbede sig en Gunst
paa. Vi gav os derfor ifcerd med at pynte lidt paa
Udtrykkene, men uden tilfredsstillende Resultat. Billet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
