- Project Runeberg -  Billeder fra livet i en skotsk Præstegaard /
145

(1878) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145
den Aften og folte mig ulykkeligere, end jeg havde gjort,
siden vor store Sorg var falden vaa os.
En ny Overraskelse ventede mig om Morgenen.
Ved Frokostbordet fandt Nellie et Brev med fremmed
Udskrift. Hun lceste det to Gange igjennem, og hendes
Ansigt blussede, derpaa stak hun det roligt i Lommen.
Jeg vilde have folt mig meget saaret ved hendes Man
gel vaa Fortrolighed, havde ikke hendes sandrue Vine
sagt til mig tversover Bordet: „Maggie, har du ikke
Tillid til mig?" Jo, jeg havde Tillid til hende. Fro
kosten var snart expederet, derpaa holdt vi An
dagt. Jeg fplte mig, som om vort Livs Lykke afhang
af den Bestemmelse, vi var i Vegreb med at fatte for
Fremtiden. Jeg maatte bede, og dog havde jeg ikke
nogen rigtig Tro vaa Bsunen. I denne Tid var det
mig, som mine Bonner ikke kunde indeholde andet end
Syndsbekjendelse. Endog nu, da jeg ved Guds Naade
lcenge har erfaret Bonnens Velsignelse, sinder jeg det
ofte vanskeligt at bede med en Anden om en sceregen
Ting. Jeg synes om at komme overens med en Anden
om, hvad vi onsker at bede om, og saa at kncele ned
sammen, maaste med vore Hcender sammenflettede, men
naar jeg har en sceregen VM, har jeg for det Meste
ogsaa noget i Særdeleshed at fortcelle Herren om mig
selv, og derfor vilde jeg helst idetmindste begynde at
tale til ham alene.
Nellie begyndte vor Samtale, som det forekom
mig, vaa en underlig Maade. Hun fpurgte mig plud
seligt, hvad jeg agtede at gjore for Ncervcereude. Mit
Hjerte var meget fuldt, og jeg tcenkte kun vaa hende.
Jeg vilde ikke lade hende reife fra mig, jeg vilde strceve,
vente, lide Mangel kort Alt muligt, kun at jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skprasteg/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free