- Project Runeberg -  Billeder fra livet i en skotsk Præstegaard /
150

(1878) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150
i min asdode Faders ode Vcerelfe. Bogerne var tagne
ned, Hylderne borte. Jeg kncelede ned for at bede,
men mit Sind var i Feberuro og mine Lceber hede og
torre. > Enhver maa underkaste sig. Enhver maa bcere
sin Skjebne, men der er ingen Trost i den blotte Un
derkastelse uden Tro. Dersom jeg blot knnde have
troet og kastet min store Byrde paa Herren, men han
syntes langt borte fra mig, og jeg var alene i mine
dode Forceldres Hus og i den vide Verden.
Det var ganske tidligt om Morgenen, da Prcene
gaardens Dor for sidste Gang lukkede sig bag mig med
en skarp Lyd. Mit Toi var bleven afsendt Dagen i
Forveien, og jeg bar kun min lille Vcefke. Morgenen
var srisk og kjolig, og Rimfrosten glimtede som Dia
manter i Sollyset. Jeg traf mit tukke Slor for An
sigtet, idet jeg ankom til Davie Becks’s Hus, hvvr jeg
havde leiet to Vcerelfer. Det Vcerelse, i hvilket
Mac Donald var dod, skulde vcere mit Skole- og Tag-
og et lidet Tagkammer mit Soveværelse.
Hvor glad jeg var i disse to smaa Vcerelser, som So
len sendte sine glade Straaler ind i! Jeg kunde nce
sten maale dem med mine udstrakte Arme og berore
Taget dog kunde intet Palads have vceret mig
mere tiltrækkende. Te syntes mig paa engang at vcere
en Hvilens Havn, et Tilflugtssted sor Storme og en
gron Plet i Brkenen. Hvad jeg ikke kunde gjore den
foregaaende Tag i Prcestegaarden, heller ikke hele Nat
ten, det svntes muligt i hin: lille Vcerelse. Jeg knce
lede ned paa det Sted, hvor jeg havde seet den kjcere,
gamle Troendes Sjcel svinge sig op til Herligheden,
og jeg takkede Gud ja, jeg kunde takke Gud og
jeg fattede Mod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:17:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skprasteg/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free