Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Kuce foran hendes Fodder. Hnn loftede mig venligt
op og kysfede mig paa Panden. Derpaa velsignede
hun mig, og vi Mes.
Aldrig for havde jeg folt mig faa enfom og ulykke
lig fom den Aften. Havde jeg da bragt Sorg ogfaa
ind i dette Hus? Det fyntes ikke mere at vcere nogen
Tvivl forbundet meddette: „derfom vi er hans Egne".
Tet var sikkert nok, at jeg var ikke en af hans Egne.
Jeg erindrede, at der staar strevet: „Hvadfomhelst
han gjor, stal ban have Lykke, til". Tet Modsatte var
Tilfceldet med mag. En strcektelig tzaablosbed tom
over mig, morte Tanker overvceldede mig. Knude der
vcere noget Lvs eller Haab for mig? Hele denne Tid
vidste jeg, at Gud ikke bavde vceret i mine Tanker, og
kunde jeg da undre mig over, at ban nu „lo ad mm
Ulykke?"
Wnmr DNMN>
Uventede Efterretninger.
Brevstriuning var ikke Mrs. Simpfons starte Side.
Sandt at sige, fkjont hin vcrrdige Tame ncerede 3Ere
frygl fnarere end Agtelfe for dem, fom huu cmfaa for
meget flinke, faa folte hnn for al „boglig Lcrrdom,"
hvortil huu ogfaa regnede Brevfkrivning, den blandede
Medlidenhed og Foragt, hvormed man pleier at be
tragte en Trommers Bestjceftigelfer. Naar det fjeldne
Tilfcelde indtraf, at der kom et Brev til Wytestripes,
pleiede Postmanden at aflevere det ved BonchMt, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
