Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
var fcerdig, trak hun ham hen til en Bcenk, hvor de
kunde vcere mere übemærkede. Alt, hvad der blev for
klaret, behover ikke at fortcelles, men de sidste Ord,
Andrew sagde, for de reiste sig fra Bcenken, var disse:
„Moder kom med! Lad os gaa til vort eget Barn".
MWMOF MNM^.
Somandens Farvel.
Det var en klar, varm Solskinsdag, da Mrs.
Simpson gjenfandt sin lcenge tabte SM. Ganske tidligt
om Morgenen havde det Taageflor, som saa ofte hang
over den store Stad, loftet sig op; det gyldne Sollys
dandsede van Floden, straalede fra Vinduerne i Ga
derne og glitrede paa Granit-Brolcegningen.
For Mange i den travle By havde det udentvivl
vceret en lys Dag, men maaste for Ingen mere end
for leanie Robertson. Siden den tidlige Morgen
havde hun gaaet omkring, muligeus mindre rolig men
visselig mere munter end ved nogen foregaaende An
ledning. Hun greb sig endog engang i, som Dissente
teren siden udtrykte sig, „at nynne en liden Melodi".
Men det var kun et Vieblik, thi leanie forskrækkedes
selv ved den uvante Lyd og satte strar en Stopper for
en saadan Munterhed. Kun engang for den Tanke
gennem hendes Sind ligesom et Glimt af et klarere
Lys, om det virkelig var nødvendigt, faa at sige at
trcekke ned alle Gardinerne og lulle Solskinnet ude?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
