Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Ord eller Blik mindede mig om, hvad der var hccndt,
det var heller ikke nødvendigt, thi det var mig umu
ligt at glemme det. Dog kunde jeg ikke tvivle om, at
jeg havde gjort Net i at afslaa hans Tilbud. Jeg
kunde aldrig have gjort ham lykkelig. Forresten havde
jeg ikke saa meget imod at cegte Mr. Meikleham, som
at cegte Nogensomhelst det er det Samme hvorfor,
medens -jeg paa samme Tid var tilmode, som knude
jeg ikke fKe Deltagelse for Noget i Livet. Dog sagde
jeg undertiden tll mig selv, at derjom Alt, virkelig var
mig saa ligegyldigt, hvorsor da stode sra mig det eneste
trosaste Hjerte, som nogensinde var bleven mig tilbudt,,
og som maaske vilde have vcrret tilsreds med det Lille,
jeg kunde have givet til Gjeugjceld?
Enhver Anden syntes at have svigtet mig. Nm
Broder lobu var asseilei sra Glasgow som Tottor
paa et Emigrantskib. Han havde for anden Gang voc
ret Dvden megei noer. "Ta ban skulde ombord, bavde
en Flok drnlue Emigranter kantret Baaden, og ban
alene var bleven reddet, af hvem og for hvilken Pris,
fik jeg forst vide bagefter, sorit da et besvuderlig:
Rygte naaede Sognet og dernam, da Mrs. Simvson
selv vendte tilbage til Wytestrives med sin Son og leanie.
Altsaa var leanie og James Mr. Simysouo Borne
bprn, og ak! for anden Gang havde altfaa miuzßroder
vcoret AaNag i, at Sorgen rammede det
vilde taenke nu, da ogfaa ban-o Livslukke
var bleven tilintetgjort gjennem en af os. Jeg knude
aldriq mode Mrs. Simpfon mere, og dersom der bavde
vceret noget vaab om vor Nellies Lykke med Jamev,
var det nu benandig sorbi. Og dogsvutes N’ellie selv,
underligt nok, ilte at se det i det Lys. Hendes Ov’
forfel var virkelig vaa den Tid aldeles morklarlig
Hun ijendte alle Omstændighederne, og dog strev buu
saa gauske anderledes, end jeg havde ventet. Jeg bavde
fortalt hende, forst forsigtigt, men da hun ikte fontes
at forståa det, ligeud om alle mine Vanskeligbeder og
Sorger. Jeg havde Intet fortiet, ikke engang "’vu
ventsed i Skolehuset, thi det var mig en Trang ai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
