Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
fremmede, endog min Faders Studervcerelse kunde jeg
neppe gjenkjende. Jeg vandrede ud i Haven. Gangene
vare bevoxede med Grcrs, Blomsterbedene forfomte,
Roser og andre Blomster omringede og kvalte af yppigt
Ugrces. Jeg aabnede den Port, fom forte ind til Kir
kegaarden. Der havde jeg staaet, dengang Fader forst
bragte vor James til os, efterat man havde lagt hans
Bestemoder i Graven histhenne. Jeg fyntes at se det
altsammen igjen som paa hin Dag. LErbodigt listede
jeg mig srem og boiede mig endnu engang over hendes
Grav. Vi havde vedligeholdt den godt; jeg plukkede
en Blomst fra Grcrstorven og lagde den i mit lille
Lomme-Testament. Jeg gik tilbage til Prceftegaards
haven, men havde, forunderligt nok, ikke Mod til at
lukke bag mig Porten til Kiriegaarden. Maanen var
staaet op og kastede lange Skygger ikke alene fra Tre
erne men ogsaa fra min Skikkelse henover Stien. Jeg
gik nedad den velbekjendte Alle, indtil jeg kom til det
store Bogetrw Nellies og lames’Z. Der stod jeg
stille nogen Tid. Jeg forsogte at bede, thi hvert Vie
blit frygtede jeg for aldeles at falde fammen. Da jeg
aabnede mine Vine, var de blandede af Taarer. Jeg
fplte med Haanden efter det Sted paa Trceet, hvor jeg
vidste, James havde udstaaret Nellies og sit eget Navn
lige ved Siden af hinanden.
"Ikke netop der, men lidt hoiere op, Maggie,"
Horte jeg en Stemme fagte hvifke bag mig. Jeg vendte
mig hurtigt om og saa en anden lang Skygge ved Si
den af min ligge paa Stien.
„stjender’du mig ikke mere, Maggie?" fpurgte han
ncesten lidenskabeligt.
Om jeg kjendte ham? Jeg kjendte hans Stemme
kun altfor godt, og hver Tone i den vakte hver Gjen
lyd i min Sjcel og fremkaldte en Storm af Folelser i
mit Indre. Jeg kunde ikke beherske mig selv lcengere.
Jeg par mig ikke bevidst, hvad jeg gjorde, men jeg
strakte begge mine Hcender ud mod ham.
„O, James, vor egen James," raabte jeg, „hvor
jeg har lcengtes efter dig!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
