Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Han svarede ikke, men trak mig hen til sig og holdt
mine to Hcender i sit stcerke Greb.
„Tilgiv mig," kjcempede jeg for at sige, idet jeg
strcebte at stille mit Hjertes Banken.
„Hvad har jeg at tilgive dig, Maggie? Det er
mig, som trcenger til din Tilgivelse for al min Over
ilelse og Uretfcerdighed. Kan dn tilgive mig, baade i
de Levendes og Dodes Sted" han udtalte Ordene
hoitideligt „min Utaknemmelighed og Daarstab?
Hvorledes kunde jeg nogensinde have troet, at du vilde
samtykke i en Forening med en Mand som vr. Miller".
Jeg boiede Hovedet, men svarede ikke.
„Nu ved jeg hele Sammeuhcengen", vedblev han
i en mere spogefuld Tone, „saa du behover ikke at for
tcelle mig Noget. Og jeg ved noget Andet ogsaa. Min
stakkels, kjaere, vcerdige Ven Meikleham!"
Denne Gang, stjont han ikke kunde se det, bedcekkede
en brcendende Rodme mine Kinder. Hvad Ret havde
endog James til at tale om, hvad der angik mig alene?
Ja, alene. Thi var jeg ikke ganske alene i Verden?
Jeg var ncerved at sige dette, men jeg tilstaar, at jeg
var for stor en Stymper. Jeg frygtede, at jeg for
altid vilde tabe en Skat, som jeg neppe endnu turde
tro var mig gjengivet.
„Hvem har fortalt dig det?" samlede jeg endelig
Mod til at sige.
„Hvem? Naturligvis vor Nellie. Vg synes du
ikke Maggie, at jeg havde den bedste Ret til at saa
vide det, og, i Betragtning af Omstædighederne, at faa
vide det af vor Nellie?"
Jeg fremstammede et sagte „jo". Havde ikke Nellies
fremtidige Wgtefcelle Ret til at vide Alt, hvad der angik
mig, og til at faa vide det gjennem hende? Men indtil
det Uieblik havde jeg ikke vceret vidende om, at James
havde besogt Nellie. Han fyntes at lcese mine Tanker
og sagde med sin wdvanligs Hurtighed: „Du vidste
ikke, at jeg havde besogt Nellie? Jeg maa tilstaa, at
Skylden er min. Og vanskeligt nok var det at overtale
den lille Dame til at adlyde og tie stille. Thi jeg M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
