Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
med Fordel betale Skatten for Skyds, fom aldrig har været til. Ja
bevar’S, begge Parter har Fordel! men om man paa denne Maade lever
fig ind i en omvendt Verden, det faar Andre bedømme. Jfølge
Udval-gets Grundtanke var det at vente, at det fortrinsvis indftiüede paa, at
forkafte de indkomne Forflag, dernæSt indstillede det paa en Anmodning
til Regjeringen om at underSøge, hvorvidt noget Vift burde beftemmeS
for hvert enkelt Embede iftedetfor SfydSgodtgjørelfe. Som underordnet
indftillede det endelig paa, at Jttgen fkal være berettiget til Godtgjørelse
for ftørre Skyds, end han virkelig har brugt1). Storthinget i 1836
var imidlertid et Særfyn blandt vore Lovftiftninger. Det følte og vidfte
og vilde, hvad Folket følte og vidfte og vilde, og at intet
Sagfører-Jnd-læg for de SkydSpligtige i Fonn af en Jndftilling Sra Udvalget kunde
bringe det ud Sra det rette Spor. Det fecfluttcbe med 44 Stemmer:
„Jngen RejSende fkal være berettiget til Godtgjørelse Sor Større Skyds,
end han paa Rejfen virkelig har brugt, hvad enten han har benyttet
fitte egne eller lejede Rofolk og ^)cftc, og om han end efter Lovene
ellers var berettiget til Befordring med ftørre SkydS"2). Formedelft
Storthingets uventede Opløsning kam imidlertid Sagen it’f’e for i
Lagtinget, og derfor kom ingen endelig Lovbeflutniug iftartb. Dette
Storthing lagde fra fig dett fædvanlige Uniform. Det var, font
fromme Kvinder figer om fromme Børn, for godt til at leve længe,
derfor maatte det opløfeS. Allerede i 1837 kunde matt fornemme, at
Uniformen igjen var tagen paa. Dette var end ntere Tilfældet
t 1839; dog finde vi de futtde Grundfætntitger med Skarphed ud=
talte i vedkommende Udvalgs Jndftilling, hvori det blandt andet hedder
om ovennævnte OdelSthingSbeflutning: „Den fattede Beflutning til Lov
kont ilke til Afgjørelfe formedelft 8de ordentlige StorthingS pludfeüge
Opløsning.––Saaledes fpildteS––-OdelSthingetS Be-
ftræbelfer for ved Lov at faa tilintetgjort en i fin Grundsætning fordær*
velig, for den gode Forftaaelfe mellem Folket og Embedsmændene fkabe*
lig, og efter det almindelige Omdømme forhadt Lovbeftemmelfe,
hvor-ved SkydSgodtgjørelfeit til Embedsmænd havde ftiftet Natur, ved fra
Godtgjørelfe for Udlæg at gaa over til JudtægSkilde."1) Uvvalget
kom-mer derpaa med nogle Bemærkninger om Mattgel ved Lovbeflutningen
t kontrollerende (opfynhavettde) Heufeettde, hvorpaa den ytrer om Loven:
„–-det vigttgfte Gode vilde dog være opnaaet ved den, det nem-
lig, at Lovett havde givet SkydSgodtgjørelfeit fin fattde Natur fom
Ve-derlag for Udlæg tilbage. Dog ganfke fpildt maa Beftræbelfeit ikke
anfeeS for; thi Folkeforfamüngcn har derved udtalt ett Anftuelfe, fom
efter Udvalgets Mening fømmer fig for Lovgiveren, og denne vil fiffert
f ent eller tidligt blive gjort gjældende og fejre"2). Da der i
1838 Var ttedfat en kongelig SfydSkommiSfion, faa fandt Udvalget det
raadeligft, at Sagett vverfeudteS til Regjeringen, for af den at overfen-
*) ©tovtfjinqSft). 1836, Suli, 251. 3) ©tortfrnggtø. 1839, Sug., <S. 133.
2) 2)0. „ „ 252. 4) ®o. „ „ 134.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
