Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Heri er dog ikke indbefattet offentlige TjeneftemændS RejSer til
Amts-formandskaber m. m., heller ikke er FrtbefordringSfkydfen (Lov af 1816
§17) medregnet, hvilket tilfammen muligens udgjør et helt vakkert Beløb.
At understøtte fafte Skifter med Tilfkud fra Kommuner, SkydSlag
eller Ståt, er — fraregnet uf æd vanlige Tilfælde — i fit inderfte Væ=
fen forkafteligt. Det kan kun forfvareS faalænge det nuværende falfke
Syftem gjælder; thi det ene Urigtige trækker uimodstaaelig det andet
med Sig- Saaledes Skal man, Sor at Skaane (?) de StydSp’ügtige,
lige-fom kjøbe de offentlige Tjeneftemænd til at benytte mindre SkydS end
de har Ret til, hvorved de Selv maa Stikke Penge i Lommen Sor Hefte,
de ikke har Brug Sor. Videre fkal man kjøbe dem til at tage med
Dampfkib eller paa Jernvej, for at Saa dem til at uudlade at rejfe paa
deit dyrere Landevej eller tilbaads. Alt og mere eitd dette er Følge af
eit yderft unaturlig SkydSlovgivning, der desuden er Saa Sammenfkruet og
forviklet, at der formentlig behøves et andet AleyanderS Sværd for at
løfe de Knuder, Som den almindelige FortolkningSkunft ikke magter at
klare. Betræffende Tilfkud til fafte Skifter vil det være gavnligt at fe,
hvad vore Forgjættgere figer deront. Derfor meddeles herom Fugende.
J 1824 bragtes det paa Bane, at der burde ydeS Bidrag af offentlige
Midler til fafte Skifters Oprettelfe. Derom Siger vedkommende Udvalg:
„at antage,––at StatSkaSSen bør yde Bidrag til fafte Skif-
ters Oprettelfe i de Egne, hvor disfe ikke udett faadattt Tilfkud kunne
blive oprettede, Siuder Udvalget utilraadeügt. Foruden de Misbrug, en
Saadan BeStemntelSe muligens vilde foranledige, kan det heller ikke beftaa
med ett klog Statshusholdning at paabyrde Statskasfeit UdgiSter, fom
PerSoner, der rejfe i private Anliggender, Selv bøt beStride"’).
Nit forfvareS det uden Sky, at Skifterne maa underftøtteS for at ogfaa
Private katt faa rejfe billigt; det vil fige, der fkal udlignes Skat,
fra-tages Skatteyderne, for at der kan gives til de Rejfende. Man
læg-ge’Mærke til, at endttu i 1824 var ikke den fititde Sands aldeles borte,
font den fyiteS at være ttttder de allerflefte af de fettere Forhandlinger.
Hos den fidfte KontnttSfion ifærdeleShed er Kunften traadt iftedetfor
Naturen, og hvor det er fkeet — hjoor Naturens Lo^ gterøme.S — , d£r
er faa mangen Statsindretning bleven til Fordæryelfe.
1848 forføgteS det at faa en Lov iftand faaledeS, at de fafte
Skydsholdere fkitlde Saa ett temmelig udftrakt HaudelSret; men her Stødte
det an mod de HaudlettdeS SæriutereSSer. De vilde nok, at
SkydS-holderen paa Landet Skulde have Pligter, men Saa Saa Rettigheder Som
muligt, og der blev intet af dett paatænkte Lov, da Regjeringen flog
fig til hine HaudelSiuteteSSerede. Det var itu altid forhen faa, at der
paa Landet hvilede Hoveripligter, medens Byerne havde „Privilegier".
J 1859 blev et lignende Forflag, Som omtalt, antaget i Lagtinget, men
i Odelstinget Sejrede de modSatte JntereSSer, og Lagtingets
Anmærk-ning fatbt igjennem. Anderledes kitnde det efter Omftændighederne ikke
*) <Stortf)ing3ff>. 1824, 2J?aj, 704.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
