Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
ventes. Det vilde være et Særfyn, tigefom Storthinget i 1836, om det
Var anderledes.
Sont ett Sjeldenbed gjøres opmærtfom paa en Svært grum Beftem*
melSe i SfydSloven af 1851. Jeg vil ikke tale out al dett Haardhed,
der utangengattg uftraffet kan øves mod de Umælende. Nej, lad os holde
05 til de Mælende, fotn Sormentlig behandles lidt mere fornuftigt, men
dog loVmæSfig raat not til at omtales. Jeg mener § 13. Efter denne
fan de Rejfende i adfkillige Tilfælde fige til SkydSkarlen: Jeg, „vil"
„ikke medtage" Dig paa Kjørerebffabet! Værf’go, gaa eller fprittg fom
Du felv kan eller vil — der har Du „6 Skilling for Milen", — og
felv ett Odelsbonde maa lyftre BeSaling. Her^Se Frihed og Lighed!
En Attden maa kjøre med GaardbrugerenS egen Heft, medens han Selv
maa løbe — S°m ett Hund! For „Ombringelse" af en Telegraffkrivelfe
nogle faa Stig „betales 6 jj, for videre Befordring indtil ’ Mil desuden
10 f,"1); men for 18,000 Stig paa Landet gives SkydSmanden kun
6 Skilling! Og felv dette var Odelstinget i 1859 ikke villigt tit at
rette paa. Stig er Stillingen. Lær af dette J norfte, frifindede Borgere,
at uagtet Jftedtræderne viftnok handle oprigtigt efter deres Aufkitelfer,
hattdte de dog ikte Saaledes, Sont J btlligvis katt være tjent med. Lær
videre, hvor vigtigt det er at Saa fottetige Valg iftand om J formaa,
det vil fige, at finde faadaitne Jftedtrædere, der ikke alene ere oprigtige
Mænd, mett tillige Saadanne, Som vil Sremnte hvad fornuftig Frihed og Lighed
kræver. Mættd af andre Grnndfætninger kan være værre ettd Jttgett
at fende. Det lærer Hiftoriett, det lærer Forholdene i Danmark,
hvor-under matt med Hentøn tit SkydSgrejerite kttnde frifteS tit at ty titbage
fom JSraeüterne tit de ægyptifte Kjødgryder. Jtke fandt, norfte Odels*
bonde, der befales at traffe i Føre og Uføre for fultne 6 SktHiitg
Milen! Er det „fuld Erftatning"? Det er neppe en Døjt bedre end
JndienS Parias, der træller ttttder palankinett.
Endelig opkaSteS tit Slutning Sølgende Spørgsmaal:
1. Har Storthinget hidtil vift fig fkikkede til at faa iftandbragt nogett
Skydslov, bygget paa Solfelige Grundsætninger? Af det Attførte
frem-gaar det formentlig klarügett, at dette ikke har været Tilfældet.
2. Har de kongelige Komntisfjoner, der har behandlet SfydSgrejerne kunnet
bringe et fornuftigt Skydslovsforflag iftand? Ved det Anførte tror jeg
at have bevift, at dertil f?ar de været aldeles uffitfede. Det er ved
hvert enefte Forflag Sra dett Kant blevet alt værre og værre. De
„Fordele", Som enkelte Statsborgere engang har Saaet, er beftandig
Søgt udvidede — fra 1816 og indtil detttte Dag. Den
fidfte,Kommis-fjotts Arbeide overftøj alle andre i betydeligt Mon, hvoraf for et
klart Efterbül’S Skyld bliver fremhævet:
a) den foreflog SfydSbetatingen Saaledes forhøjet, at der tit offentlige
TjeneftetnændS Godtgjøretfe vilde medgaa ett forøget Udgift af
40,000 Spd. aarlig;
*) Skfjenbtøjørelfe Ute 3u«i 1855.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
