Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Svensk Skydslovgivning - 4. Sammenligninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
J JnbSt. O. No. 2 1859 Side 32 Siger Vejudvalget blandt mere:
„Vi have–-bemærket, at i et af en Kommisfjon i Sverige om
Skydsvæfenet afgivet gorflag har man beholdt „KungS* og
Kronofkjnt-fen" Som Naturydelfe."––
J 1855 udgjorde Middelværdien af en Heft« SkydS for 1 Mil
40 tø paa Landet og 47£ tø i Byerne. Se Ekonomi-Udffottets Betänkande
No. 110 1857 Side 11.
Af det Foranftaaende kan det erSareS, at SkydSvæSenet i Sverige
ikke endnu bærer Sig Selv, uagtet ForhøjelSeu i 1857. Men det er
beteg-nende ved det fvenfke SkydSvæfen med He"Syn til offentlige Tjeneftemænd,
at Betalingen for disfe er fat faa lav, og at endog en Kommisfjon har
foreflaaet OmgangSffydS fom NaturydelSe indført. Som det feeS
over-ftiger EmbedSfkydfen ikke 28 tø for Milen. Da nu SkydSVærdien er
funden at være paagældende 40 tø og 47£ tø, faa bliver der alfaa
for-lidet 12 tø og 19^ tø, hvilket kan betragtes fom en Skat i Natnrydelfe.
Som noget, der i høj Grad fortjener at lægges Mærke til og efter=
lignes, fremhæves Fødende: For private Rejfende er ^kydslejen
for-fkjellig fom anført 28 tø, 35 tø, 41 tø, medens den for offentlige Tjene=
ftemænd, fom vift, beftanbig er 28 tø for Milen. Her gjøres altfaa For=
fkjel paa private Rejfendes SkydS og oSfeutüge Rejfendes SkydS,
hvilket bliver at faftfholde til feuere hen.
(Efter Morgenbladet No. 52 1860 hedder det fra Sverige faa:
„det fammenfatte Udfkot, fom behandler SkydSloven, har med 2 Stem*
merS Flertal beflnttet at indftille paa at SkydSpligten adfkilleS fra Jorden.")
4. SammenHgtttnger.
Alle 3 Landes Lovgivning har naturligvis det tilfælles, at der er
draget Omforg for, at de Rejfende, faavel i offentlige fom i private
Anliggender kan komme faa vei og fitkert frem, fom med Rimelighed kan
forlanges. Medens Danmark (og tildels Sverige) h°r bygget fin
Lov-givning paa det fra gammel Tid Beftaaende og udviklet dette efter
Nit-tidens Behov, har vi flaaet ind paa nye Veje. Det allerede Anførte
har forhaabentlig vift, at den danffe BefordringS-Lovgivning er et ypper*
ligt Mønfter, der er værdt at efterligne; men at derimod vor SkydS*
lovgivning er et nmaadeligt Misgreb, naar man fer hen til Folkets Jn*
tereSfer, men ikke et Misgreb, uaar man glemmer disfe. Thi i faa
Tilfælde er den i ftort Mon fuldkommen, og det uagtet dens ydre Søn*
derrevenhed. Juft denne idelige Sønderriven og Jgjenfammeufætten har
gjort det muligt at faa SkydSlovgivningen faa grant fvarende til de
Attraacr inan har næret. At faa er fkeet har Regjeringen langt mindre
Skyld i end Storthinget. Loven af 1816 er oprindelig ikke Regjeringens
Vært; den er Storthingets. J 1845 kom Regjeringen med et Forflag,
der ifær i et Hovedpunkt var fortræffeligt; Storthinget forkaftede dette.
Hvad jfulde den nu gjøre? Den maatte følge Strømmen. J 1859
kom den derfor med et Forflag, fom var værre end alle andre, men af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
