Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kom saaledes en fremmed til bygden, fik han ofte
navn efter den bygd, han kom fra. Norske
studenter ved fremmede universiteter gik ofte under
navnet Normand, hvilket tilnavn da senere kunde
blive hængende ved dem. Ofte betegnedes
studenterne efter den by, fra hvis skole de var udgaaet,
som f. eks. Nidrosiensis, d. e. fra Nidaros, Ripensis,
fra Ribe o. s. v.
Den samme skik gjenfinder vi iblandt
bygdefolket. Bor der i en bygd en mand, som er
indvandret eller indflyttet f. eks. fra Voss, saa kaldes
han gjerne blot Vossen; er han fra Hallingdal, gaar
han under navn av Hallingen o. s. v. Men heller
ikke her er det vilkaarligheten eller den blotte
tilfældighet, som raader, hvilket ved første øiekast
kan synes at være tilfældet. Undersøker man
forholdet nærmere, skal man finde, at det gjælder en
bestemt lov, som gjentager sig under forskjellige
skikkelser, og som derfor ofte er vanskelig at
opdage. Det er særlig lydforholdene, sprogets
velklang som er avgjørende; men ofte er det ogsaa
andre grunde. Naar man saaledes idelig støter
paa, at man nede i fjordbygderne kalder en mand
oppe fra en indlandsbygd for en Døl eller Dølen,
saa kan der ikke være tvil om, at det er klangen
i navnet, som betinger det.
De tilnavn, som saaledes tilføies til en persons
navn til nærmere betegnelse av ham, behøver ikke
at være hentet hverken fra forældrenes navne eller
fra stedet, hvorfra han er udgaaet. De kan være
hentet fra de mest forskjellige forhold og
omstændigheter, ofte fra rene tilfeldigheter, saa at det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
