Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedenfor levere en fortegnelse over en del av de
mest bekjendte norske slægtsnavne.
Vi ser herav, at imot slutningen av
middelalderen begynder kjendingsnavnene mere og mere
at gaa over til slægtsnavne, og denne bevægelse
fortsættes i begyndelsen av den nyere tid og ut i det
17de aarhundrede. Men det er kun ganske faa
kjendingsnavne, som saaledes gaar over til
slægtsnavne; de allerfleste forsvinder med den person,
hvem de tillagdes. Hvad der har gjort, at enkelte
holdt sig og fulgte slægten, medens andre forsvandt,
vet vi ikke. Det kan vel ha været rent tilfældige
grunde.
At kjendingsnavnene gik over til slægtsnavne i
visse tilfælde skyldes vistnok for en ikke ringe del
paavirkning fra utlandet. Forlængst hadde
adelsmændene, først høiadelen, de fornemme riddere,
grever, baroner o.s.v. antat særskilte navne, som
fulgte slægten og senere fulgte ogsaa den lavere
adel efter. Disse navne var meget hyppig
kunstnavne, dannet efter vedkommendes skjoldemerke;
ofte var de dannet av vedkommendes gods eller
slot og ofte av begge i forening. Fra England
kjender vi saaledes Henrik Plantagenet, av planten
plantago, som han førte som skjoldmerke, og den
engelske kongerække efter ham benævnes som
bekjendt Plantageneterne. Tudor-slægten er likesaa
velkjendt i Englands historie og Stuarterne likesaa.
Den røde og den hvite rose, husene York og
Lancaster er ogsaa bekjendt.
I Tyskland har vi Hohenstauferne efter borgen
Hohenstaufen, Løve-slægten, Hohenzollerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
