Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
fuldt navn, d. e. med fornavn og farsnavn. I
dagliglivet har man uten tvil kun brukt fornavnet, hvor
ikke særegne forholde gjorde det nødvendig at
bruke det fulde navn. Ved sagatidens utløp, d. e.
slutningen av det 13de aarhundrede, er denne
navneskik almindelig blandt alle, som optrær i det
offentlige liv. Den store mængde hjælper sig vei
endnu i almindelighet med sit fornavn og rimeligvis
stundom med et kjendingsnavn; men jo mer disse
avtar, jo mer tiltar ogsaa blandt den almindelige
mand bruken av farsnavnet. I diplomerne fra det
14de og I5de aarhundrede ser vi, at bønderne i
almindelighet skriver sit navn eller at det skrives av
andre fuldt ut med fornavn og farsnavn.
Men farsnavnet er kun et tillægsnavn og har
intet med et slægtsnavn at gjøre. Erling Skjalgsøn
paa Sole kaldes altid med dette navn; men i daglig
tade er han vistnok kun tiltalt og omtalt med sit
fornavn, som vi ser av sagaens beretning om møtet
mellem kong Olav og ham. „Du vender dig
imot mig idag, Erling!" sier kongen. Hans søn
Skjalg kaldes altid Skjalg Erlingsson. Alf Knutsøn
skriver sig altid saaledes; men sønnen skriver sig
og benævnes Knut Alfsøn. Den samme navneskik
har været herskende hos vore bønder til den senere
tid, kun med den forskjel, at man i nyere tid har
begyndt mer og mer at tilføie gaardens navn,
hvorfra man er.
Hvad kvinderne angaar, var navneskikken den,
at de nævntes ved fornavn, og naar man skulde
uttrykke sig mere omstændelig og bestemt, føiede
man farsnavnet til. Margreta Skulesdotter het kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
