Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
kun at betragte som tillægsnavne til den enkelte
person, ikke som navne, der tilhørte slægten.
Paa samme tid ser vi dog, at disse navne nu mere
og mere antar karakteren av slægtsnavn. Vi ser
saaledes, for at nævne enkelte eksempler, at
kjendingsnavnet Smør følger en bestemt slægt fra far
til søn. Omgivelserne var kommet i vane med at
bruke dette navn og fandt det naturlig at overføre
det fra far til søn, og derved var det jo i
virkeligheten blit et slægtsnavn, skjønt slægten neppe brukte
det selv.
Endnu klarere sees dette ved Galtung-ætten.
Kjendingsnavnet var i bruk allerede omkring 1300
og synes at være brukt av flere personer som hadde
et fælles skjoldmerke eller vaaben. Senerehen kom
det mere ut av bruk. Laurits Johannessen paa
Torsnes, som en tid var foged i Hardanger, kalder
sig aldrig Galtung, men Laurits Johannessen eller
Laurits paa Torsnes. Men folket benævnte ham
Galten, og at slægten selv var vidende herom, ser
man derav, at sønnen som fik „sit adelsskab
fornyet", antok navnet som slægtsnavn.
Hvad her er sagt, gjælder ogsaa slægter som
Rømerslægten (Ingegerd Ottesdr. Rømer),
DjIs-slægten m. fl. Det er saaledes klart, at man nu
staar i en overgangstid i navneskikkenes utvikling.
Det samme kan ogsaa sies om bruken av
farsnavne. De har efterhaanden mer og mer antat
karakteren av et virkelig slægtsnavn, skjønt formelt
er de det ikke. Losna-ætten er saaledes fast
av-grænset som en egen slægt og benævnes
Losna-ætten efter hjemstedet. Det samme kan sies om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
