Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
paa vore navneskikke vil jeg nedenfor videreuttale
mig og her kun bemerke, at der var en hel del
græske slægtsnavne i latinsk form som kom ind
gjennem presterne i renæssansetiden, idet nemlig de
lærde i datiden yndet at oversætte sine navne paa
græsk. Saadanne navn var: Melanchton.
Chryso-stesmus, (Guldmund), Arctander (Nordmand),
Chy-træus, Theophilus m. fl.
Men det var dog Rom, som av alle oldtidens
folkeslag kom til at øve den største indflydelse paa
vore navne og navnskikke. Rom var det første
samfund, som fik ordnede navneskikke, og saa
fuldkommet var deres system, at der neppe til vor tid
har været et folk, som i denne henseende kom op
mot dem. Navneordningen er her saa fuldkommen,
at man kunde betegne hver enkelt person paa en
saadan maate, at der ingen feiltagelse var mulig.
Det maa dog bemerkes, at dette væsentlig gjaldt de
ægte romere, ikke trællene, de frigivne og kanske
heller ikke den egentlige landbefolkning.
Den romerske borger hadde altid mind>t 3 navne
og stundom 4. Saaledes Cajus Julius Cæsar.
Marcus Tutlius Cicero. Pubiius Cornelius Scipio
Africanus. Det første ord var fornavnet, det andet
navn var slægtsnavnet. Det tredie var familienavnet
og det fjerde et kjendingsnavn. I det sidstnævnte
eksempel var Pubiius mandens egentlige navn. Han
hørte til slægten (gens) Cornelia og til familien
Scipio, og han hadde faaet tilnavnet Africanus paa
grund av sine bedrifter der. Da der senere kom
en anden av samme navn, blev den sidste tillagt
endnu et kjendingsnavn: minor. Man ser herav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
