Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
særlig den videnskabelige fremstilling av troeslæren,
dogmatiken, som var al videnskabs toppunkt og
krone. Alle andre videnskaber var kun dens
tjenerinder, og alle, som vilde ha navn av at være lærde,
eller som vilde regnes til de lærdes lag eller
samfund (respublica), maatte studere teologi, hvortil
ogsaa hørte disputerkunsten, som efter Holbergs
ypperlige fremstilling av typen i Erasmus Montanus,
var den vigtigste av alle videnskaber
Det var derfor presterne, som betragtedes som
den lærde stand av alle og enhver, og de førte
derfor ogsaa titelen „vellærde".
Naar vi imidlertid taler om den lærde
preste-stand, da er det særlig et tidsrum i kirkens historie,
som vi har for øie, det tidsrum, som i kirkens
historie betegnes med navnet: det lærde tidsrum,
det er tiden fra omkring 1550 til 1700, den tid som
ogsaa benævnes rettroenhetens (orthodoxiens) tid,
da man omsatte kristendommen til videnskabelig
dogmatik, og „troen", som man idelig førte i munden,
blev til troen paa „den rene lære" efter den lutherske
dogmatik.
I denne lærdommens glanstid var latinen, de
gamle romeres sprog, paany blit verdenssproget,
nemlig i kirken og i de lærdes republik. At tale
og skrive flytende latin ansaaes for en
uforbigjæn-gelig nødvendighet for enhver student, og fra de
første skoledage i de halvmørke, kolde skolerum,
hvor pryglene var daglig kost for de ulykkelige
gutter, blev de unge opdraget til at foragte sit
mors-maal, hate og avsky det; ti for hvert „dansk" ord,
som undslap deres mund, vanket der hug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
