Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Jeg har allerede ovenfor pekt paa, at da man
fra gammel tid av var vant til at bruke farsnavnet
som tillægsnavn, dels uten tilføielse av gaardsnavn
og dels, men sjelden med tilføielse av dette, laa det
nær at følge denne linje og gjøre farsnavnet til
slægtsnavn.
Meget bidrog ogsaa hertil embedsmændenes og
navnlig presternes maate at behandle navnene paa;
herom vil der nedenfor bli nærmere tale.
Skik og bruk og eksemplets magt spiller overalt
en umaatelig stor rolle; saaledes ogsaa i
navneskikkene. De høierestaaende klasser gaar foran og
viser veien, og de lavere folkeklasser følger efter.
Dette viser sig især ved valg av fornavn; men det
gjælder ogsaa om valg av slægtsnavn. De fleste
av dem, som antager et saadant slægtsnavn, gjør
sig ingen tanke om saken; det hele er likegyldig;
de følger kun strømmen.
Hertil kommer saa paavisningen fra Danmark.
Her var man allerede i begyndelsen av det 18de
aarhundrede og kanske ogsaa før begyndt at bruke
fornavnet som slægtsnavn, hvad der faldt meget
naturligere i dette land end i vort, forsaavidt som
vi har vore gaardsnavne at falde tilbake paa, hvad
man ikke hadde i Danmark. Der er nemlig en
karakteristisk forskjel mellem bebyggelsen i
Danmark og i vort Jand. I det førstnævnte har der fra
ældgammel tid av været landsbybebyggelse, det
vil sige, at da landet befolkedes eller optoges,
nedsatte indvandrerne sig i klynger, som dannede
en samling av nærbeslægtede beboere. De bodde
alle i en større klynge, som fik navn av by og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
