Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. Hvad der holder Folk i Live - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Den unge Mand staar og ser paa Semjon med
et rørt Blik, men ude af Stand til at sige et
eneste Ord.
•— Hvorfor siger Du ikke noget? vedbliver
Semjon: —Vi kan da ikke overvintre her, véd jeg,
vi maa se at komme i Hus. Der har Du min
Kjæp, tag den og støt Dig ved, hvis Du er svag
tilbens. Se nu Du kan røre Dig!
Hermed gik de. Den unge Mand var let i
Gangen og fulgte godt med. Undervejs siger
Semjon til ham:
— Hvor skriver Du Dig fra?
— Jeg er ikke her fra Egnen.
— Nej, det kan jeg nok se. Jeg mener, hvor-
dan kom Du til at ligge her ved Kapellet?
— Det har jeg ikke Ret til at sige.
— Man har nok været ond imod Dig?
— Der er ingen, som har været ond imod
mig. Det er Gud, som har straffet mig.
— Naturligvis, alting kommer fra Gud; men
et Menneske maa dog alligevel have et Sted at
ty til. Hvor gjælder Vejen?
— Det er mig det samme.
Semjon undrede sig: saadan en vakker ung
Mand, saa mild i sin Tale og vilde ikke sige, hvem
han var. Men saa tænkte han igjen: „Der er saa
meget, som man ikke forstaar," og sagde:
— Gaa Du nu hjem med mig, at Du i det
mindste kan komme lidt til Kræfter.
De nærmede sig imidlertid Huset, hvori
Semjon boede. Den ubekjendte blev ikke bag-
efter, men vedblev stadig at holde Skridt med ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
