Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. Hvad der holder Folk i Live - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Pludselig hører jeg nogen komme gaaende henad
Vejen. Det var en Mand, der gik med et Par Sko
i Haanden og talte med sig selv. Det var den
første dødelige, hvis Ansigt jeg havde set siden jeg
var bleven Menneske, og jeg blev saa forfærdet ved
Synet at dette Ansigt, at jeg vendte mig bort fra
det. Imens hører jeg, hvorledes dette Menneske
gaar og taler med sig selv om, hvorledes han til
Vinteren skal dække sit Legeme mod Kulden og
hvorledes han skal skaffe Føden til Kone og Børn.
Ved at høre ham tale saaledes tænkte jeg: „Jeg
torgaar af Sult og Kulde, og her kommer et Men-
neske, som ikke har Tanke for andet end, hvor-
ledes han skal skaffe en Pels til sig og Konen og
taa Føden til Kone og Børn. Han kan umulig
hjælpe mig." I det samme fik han Øje paa mig;
men ved Synet af mig rynkede han Panden, hvor-
ved han kom til at se endnu frygteligere ud end
før, og gik videre. Fortvivlelse greb mig. Paa én
Gang hører jeg, at han vender tilbage. Jeg saa’
op og kunde ikke kjende ham igjen. Før var det
Døden jeg havde set i ham, nu var han paa én
Gang bleven et levende Menneske, og jeg kjendte
Gud i ham. Han klædte mig, tog mig med sig og
førte mig hjem til sit Hus. Da vi naaede Huset,
kom en Kvinde os imøde og talte til os. Kvinden
var endnu forfærdeligere end Manden havde været;
hvert af hendes Ord aandede Død og Fordærv, og
jeg var nærved at omkomme af Ligstanken, hvor-
med hun fyldte Stuen. Hun vilde have jaget mig
ud i Kulden, og jeg vidste, at hun vilde dø, hvis
hun gjorde det... Pludselig mindede Manden hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
