Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. Gudsønnen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Kornet, som stod baade højt og tæt, var allerede
modent, og Gudsønnen undrede sig over, hvorfor
man ikke havde begyndt at høste. I det samme
fik han Øje paa en Kalv, som var sluppen ind i
Kornet og saa’, hvorledes Folkene satte sig til Hest
og gave sig til at jage efter Kalven fra den ene Side
af Marken til den anden. Hver Gang Kalven vil
til at smutte ud af Kornet, kommer en eller anden
farende og forskrækker den, saa den løber tilbage,
og man begynder nu paa ny at jage efter den i
Kornet. Konen, hvem Kalven tilhører, staar imens
paa Vejen og græder, medens hun i ét Væk gjen-
tager: „De jager Livet af min stakkels Kalv!"
— Hør, Godtfolk! siger Gudsønnen til dem:
— Hvorfor bærer I jer nu ad paa den Maade?
Rid først ud af Kornet allesammen og lad saa
Konen kalde paa Kalven.
Bønderne fulgte hans Raad, og Konen gik hen
til Vejgrøften, hvor hun begyndte at kalde: „Kibbe,
kibbe, kibbe, kib, kib!" Kalven spidsede Ører og
efter at have staaet en lille Stund og lyttet, sprang
den ud af Kornet og for hen til Konen, idet den
jog Hovedet ind imellem hendes Skjørter og nær
havde løbet hende over Ende. Og nu var baade
Bønderne glade, og Konen glad og Kalven glad.
Gudsønnen gik nu videre, medens han tænkte:
„Jeg ser nu, at ondt kun fører ondt med sig. Jo
mere man jager det onde, desto mere udbreder
man det. Man kan følgelig ikke udrydde ondt
med ondt. Men hvormed skal man da udrydde
det? Ja, det véd jeg ikke. Godt, at Kalven lystrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
