Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. Gudsønnen - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Konen; men naar den nu ikke havde lystret, hvor-
ledes skulde man saa have faaet kaldt den ud?"
Gudsønnen tænkte og tænkte, men det vilde
stadig ikke føre til noget, og han gik saa videre.
VIII.
Efter endnu at have gaaet et godt Stykke,
kom han til en Landsby. Her gik han hen til en
lille Hytte, der laa lige i Udkanten, og bad om
Nattely. Konen i Huset lukkede op for ham, og lod
ham komme ind. Hun var alene hjemme og havde
travlt med at gjøre rent.
Gudsønnen krøb op paa Ovnen og gav sig til
at se paa, hvad Konen foretog sig. Han saa’,
hvorledes hun skurede Gulvet og nu skulde til at
vaske Bordet. Efter at have vasket det, begyndte
hun at tørre det af med et smudsigt Viskeklæde;
men jo mere hun tørte, desto smudsigere blev det,
idet Snavset fra Viskeklædet lagde sig i brede
Striber langs ad Bordet. Først havde hun tørret
Bordet paa langs, nu prøvede hun paa tværs; men
det gik ikke bedre herfor: hun tørrede kun den
ene Smudsstribe ud for at lave den anden. Gud-
sønnen saa’ stiltiende til en Stund, saa siger han:
— Hvad er det dog Du gjør, lille Mo’r?
— Kan Du ikke se det? Jeg gjør rent til
Helligdagen. Jeg kan bare ikke faa Bordet her
vasket rent. Hvor meget jeg saa tørrer og gnider
paa det, saa er og bliver det dog lige snavset for det.
Jeg kan snart ikke røre mig mere, saa træt er jeg.
Tolstoj: Smaafortællinger Nr. 2. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
