Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. Gudsønnen - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
XL
En Morgenstund efter at Gudsønnen hele Natten
havde gaaet og vandet Træstubbene, satte han sig
til Hvile inde i Hytten, medens han saa’ hen ad
Stien og tænkte, om der ikke snart vilde komme
nogen til ham; men der kom ikke et Menneske.
Hele Dagen sad han forgjæves og ventede. Da
Aftenen nærmede sig, blev han helt trist til Mode
og faldt i Tanker. Ved at mindes, hvorledes
Røveren havde bebrejdet ham, at han levede af at
gjøre Bod, kastede han et Blik tilbage paa sit Liv.
„Det var ikke saaledes, at Oldingen befalede
mig at leve," tænkte han ved sig selv. „Han paa-
lagde mig at gjøre Bod, og det Liv, som jeg nu
tører, skatfer mig ikke blot Udkommet, men tillige
Ære blandt Mennesker. Dette Liv har i den Grad
taget Magten over mig, at blot der ingen kommer
til mig, bliver jeg straks trist til Mode. Naar her
derimod er fuldt op af Folk, glæder jeg mig kun
over, hvorledes man ærer mig for min hellige
Vandel. Det er ikke saaledes, at man skal leve.
Den Ære, som Menneskene vise mig, har ledet mig
vild. I Stedet for at sone de gamle Synder, har
jeg kun sanket nye Synder paa min Samvittighed.
Jeg vil nu gaa ind i Skoven og opsøge mig et
andet Sted, hvor Folk ikke mere skal kunne tinde
mig. Der vil jeg saa leve ene for mig selv, at det
maa lykkes mig at sone de gamle Synder, uden at
sanke nye til."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
