Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. Gudsønnen - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Saaledes henlevede han endnu ti Aar. Den
ene af Træstubbene var nu vokset op til et Æble-
træ, medens de andre stadig var og blev to golde,
forbrændte Træstubbe.
En tidlig Morgen, da han mødig og træt efter
at have udøvet sin daglige Gjerning — at væde
Jorden omkring Træstubbene —, havde sat sig ned
for at hvile sig lidt, faldt han paa ny i Tanker
over sit Liv.
„Jeg har igjen forsyndet mig," tænkte han,
„idet jeg er begyndt at frygte for Døden. Lige
som jeg ikke ogsaa ved min Død — om Gud saa
vil — skulde kunne gjøre Bod for Synderne!" 1
det samme hørte han, hvorledes Røveren kom
ridende. Denne Gang sang han ikke, men skjændte
og bandte. „Der er ingen, som kan gjøre mig
hverken ondt eller godt, uden Gud," tænkte Gud-
sønnen ved sig selv og gik Røveren i Møde. Han
saa’ nu, at denne ikke var alene, men havde en
ung Mand liggende foran sig tværs over Sadlen.
Fangen var bunden paa Hænder og Fødder og
havde et Tørklæde for Munden, saa han ikke
kunde tale. Røveren vedblev at skjænde og
bande. Gudsønnen stillede sig lige foran Hesten
og spurgte;
— Hvor skal Du hen med denne Mand?
— Ind i Skoven. Det er en Kjøbmands Søn.
Han vil ikke sige, hvor hans Fader gjemmer sine
Penge; men jeg skal nok faa det banket ud
af ham.
Med disse Ord vilde Røveren ride videre; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
