- Project Runeberg -  Smaafortællinger /
22

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22
Daggry faldt han lidt i Blund; men han var aldrig
saa snart falden i Blund, før han begyndte at
drømme. I Drømme ser han, hvorledes han endnu
stadig ligger i det samme Telt, hvori han gik til
Sengs Aftenen i Forvejen, og hører en underlig
klukkende Latter uden for. Han faar Lyst til at
se, hvem det er der ler, staar op, og da han er
kommen hen i Døren paa Teltet, ser han den
samme Bashkirer-Ældste, som han talte med igaar,
sidde lige uden for og holde sig paa Maven, mens
han ler saa han er nærved at revne. Han gaar
hen til ham og spørger ham: „Hvad ler Du ad?"
Men saa er det ikke Bashkireren han ser, men
Kjøbmanden, der nylig tog ind til ham og fortalte
om Jorden. Lige som han skal til at spørge ham:
„Naar er Du kommen her?" saa er det igjen heller
ikke Kjøbmanden, men den fremmede Bonde, der i
sin Tid overnattede hos ham. Et Øjeblik efter
forekommer det Påkom, at det heller ikke er den
fremmede Bonde, men Fanden selv med Hestefod
og Horn i Panden, der sidder og ler, og foran
ham ligger der en Mand i Skjorteærmer og Under-
benklæder med bare Fødder. Påkom bøjer sig ned
over Manden for at tage ham nærmere i Øjesyn,
og saa ser han, at Manden er død og at det er
ham selv, som ligger der. Han blev saa forfærdet, at
han vaagnede i det samme. „Hvad man dog
kan se i Drømme!" tænkte han. I det samme
vender han sig om og ser ud igjennem den aabne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaafort/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free