Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
er vort. Vælg nu selv, hvad for et Stykke Du
vil have.
Påkom var nær ved at se sig Øjnene ud af
Hovedet paa al den dejlige Jord, som laa foran
ham. Overalt, hvor han saa’, den fineste Muldjord,
saa jævn som et Stuegulv og helt bevokset med
Gyvel; hvis der af og til forekom en Dal, var den
fuld af det saftigste Græs, der gik én til midt op
paa Livet.
Den ældste tog sin Ræveskindshue af og sagde,,
idet han lagde den foran sig paa Jorden:
— Se, det er vort Mærke. Herfra skal Du
gaa ud, og hertil skal Du igjen vende tilbage. Altr
hvad der ligger indenfor den Kreds, Du kan gjøre
imens, er dit.
Påkom tog Pengene frem og lagde dem paaHuen.
Derpaa skilte han sig ved sin Kappe og snørede
Bæltet fastere sammen om Livet. Efter at han
endnu havde stukket Brødposen ind paa Brystet,
bundet Vandflasken fast ved Bæltet og trukket
Støvleskafterne op, tog han Spaden fra Kusken og
lavede sig til at gaa. Han vidste kun ikke, hvilken
Retning han skulde tage. Det var svært at be-
stemme sig; der var godt overalt hvor man saa’.
„Det er lige meget, hvad Vej jeg gaar," tænkte
han, „lad mig gaa dér hen, hvor Solen staar op."
Han stillede sig med Ansigtet imod Øst og gav sig
til at røre Lemmerne, medens han ventede paa at
Solen skulde vise sig over Horisonten. „Man skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
